DMO – særnummer om lyd- og musikproduktion

Meget store dele af nutidens musik formes i nært samspil med lyd- og optageteknologi i bred forstand. Det sker ofte i en sådan grad, at den konkrete teknologis betydning for produktionen ikke blot kan sammenlignes med den medformning, som de medvirkende instrumenter og musikere udøver, men også må inddrages i bestræbelsen på at anskue og begribe musikværkets kunstneriske ide og intention. Dette særnummer, som er blevet til i forlængelse af “Den 2. nordiske konference om lyd og musikproduktion”, der blev afholdt på Musikuddannelsen på Aalborg Universitet 12.-13. maj 2015, danner en mosaik af teoretisk tænkning, æstetiske visioner og praktiske tilgange i relation til lyd- og musikproduktion som forsknings-, udviklings- og undervisningsfelt.

Særnummeret, der er redigeret af Mads Walther-Hansen og undertegnede, markerer samtidig et redaktionskifte, idet Mads Krogh, Søren Møller Sørensen og jeg takker af efter seks år på broen og overlader DMO i Lea Wierøds, Kristine Ringsagers, Tore Tvarnø Linds og Mads Walther-Hansens hænder. Det skifte er vi, den gamle redaktion, meget trygge ved, og vi ønsker de fire unge redaktører god vind.

På den afgående redaktions vegne, Martin Knakkergaard.

Glædelig jul og godt nytår

	Forord
	Toivo Burlin Experimentell musikproduktionsvetenskap som kulturforskande musikvetenskap: Ett produktionsperspektiv på musik se abstract
	Mads Walther-Hansen Sound Events, Spatiality and Diegesis – The Creation of Sonic Narratives in Music Productions se abstract
	Totte Mattsson Audiovisuella loopar och kollektiv live-looping se abstract
	Jan-Olof Gullö, Ivan Höglund, Julia Jonas, Hans Lindetorp, Anton Näslund, Joakim Persson & Peter Schyborger Nobel Creations: Producing infinite music for an exhibition se abstract
	Mark Grimshaw A brief argument for, and summary of, the concept of Sonic Virtuality se abstract
	Justin Christensen Virtual Distance and Soundstage, and their Impacts on Experienced Emotional Valence se abstract
	Martin Knakkergaard Numeriske tåger – eller hvad blev der i grunden af de tre andre causa? se abstract

Hent hele særnummeret som pdf

Velkommen til DMO Vol. 7, 2015
 
Vi er glade for at kunne præsentere de første bidrag til DMO Vol. 7.
 
Svend Hvidtfelt Nielsen præsenterer i artiklen “Hvem er altereret?” resultatet af et omfattende teorihistorisk forskningsarbejde. Det handler om den akkord, der i dansk teoritradition kaldes ’den altererede vekseldominant’. Forfatteren sporer behandlingen af denne akkord i tyske, franske og italienske musikteoretiske værker fra det 18. til det 20. århundrede, og han udnytter den historiske indsigt til en kritisk diskussion af akkordens behandling i danske musikteoretiske værker fra 1933 til i dag.
 
Søren Møller Sørensen rapporterer fra Den 23. Konference for Arabisk Musik i Cairo 1.-10. november 2014. Rapporten kommenterer konferencens indhold og form og berører også, hvordan de politiske forhold i Egypten spiller ind.

Søren Møller Sørensens artikel “Naṣīr Shammas – lutvirtuos og engageret kunstner” omhandler sammenhænge og brudflader mellem kunst og ideologi i den moderne arabiske kultur som disse træder frem i relation til den irakisk fødte musiker Naṣīr Shammas’ mediepersona. Artiklen bringer endvidere interessante overvejelser om det vestlige, historiske virtuosbegrebs relevans som forståelsesramme for Naṣīr Shammas som kunstner.

Helen Rossil diskuterer i artiklen “Viser på valse – vokale vinkler” den omfattende udgavelse af folkelig sang, som udkom under samme navn i 2013. I særdeleshed diskuteres forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed med en betoning af sangerens afgørende rolle, og artiklen spørger på den baggrund til den folkelige sangs status i dansk sammenhæng, hvor man modsat det øvrige Skandinavien ikke oplevede en vokal bølge i forlængelse af 1970’ernes folkemusik-revival.

	Svend Hvidtfelt Nielsen Hvem er altereret? Historisk motiveret argument for en kopernikansk vending i funktionsteorien. se abstract
	Søren Møller Sørensen Rapport fra 23. Konference for Arabisk Musik i Cairo 1.-10. november 2014.
	Sven Hroar Klempe En imponerende oversikt over dagens musikkterapi. Anmeldelse af Lars Ole Bonde (red.): Musikterapi. Teori, Uddannelse, Praksis, Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark.
	Søren Møller Sørensen Naṣīr Shammas – lutvirtuos og engageret kunstner. se abstract
	Helen Rossil Viser på valse – vokale vinkler Konturer af gammel folkelig syngemåde mellem mundtlig og skriftlig kultur se abstract

DMO - særnummer om Musik og hjerneforskning

Studier af musik i sammenhæng med hjernens måder at fungere på udgør et centralt bidrag til tidens musikfaglige forskning - internationalt såvel som herhjemme. Det er derfor med glæde, at DMO hermed publicerer et særnummer om dette emne redigeret af Niels Trusbak Haumann og Bjørn Petersen. Særnummeret præsenterer bidrag fra fem danske forskere og spænder emnemæssigt bredt - fra en overordnet introduktion til den såkaldt kognitive musikvidenskab over perceptionen af musik og lydobjekter til perspektiver på musikalsk ekspertise og musikalitet. Vi håber, at særnummeret vil give et inspirerende indblik i den aktuelle, tværfaglige musik og hjerneforskning, som foregår i Danmark, samt motivere til debat og videre studier.

På redaktionens vegne

Mads Krogh    

	Forord
	Niels Trusbak Haumann An Introduction to Cognitive Musicology Historical-Scientific Presuppositions in the Psychology of Music. se abstract
	Jens Hjortkjær Sound objects – Auditory objects – Musical objects. se abstract
	Kristoffer Jensen Sensory Dissonance Using Memory Model. se abstract
	Niels Chr. Hansen Nye perspektiver på studiet af musikalsk ekspertise. se abstract
	Ole Kühl Musikalitetens Dimensionalitet – om biologi, kultur og musikvidenskab. se abstract

Hent hele særnummeret som pdf

DMO – Særnummer om Musikcensur!

Det er med stor fornøjelse, at DMO hermed kan annoncere publikationen af et særnummer om Musikcensur (med den engelske titel: Researching Music Censorship). Nummeret indeholder syv bidrag, som illustrerer den store variation og de vidtrækkende implikationer i såvel spørgsmål om musikcensur som akademiske tilgange til disse.
Fra Pussy Riot til tyrkisk rap, fra Det tredje rige til “post-sovjettidens” Finland, fra cubanske live performances til danske forståelser af rap og dancehall – spørgsmål om musikcensur angår begrænsninger i ytringsfrihed, regulering og kontrol af sange, lyriske udtryk, artister og genrekulturer etc. i tæt sammenhæng med spørgsmål om seksualitet, køn, etnicitet, religion mm.

Gæsteredaktører er Helmi Järviluoma og Jan Sverre Knudsen, og baggrund for særnummeret er det NordForsk-financerede forskningsnetwork Researching Music Censorship, som blev etableret i 2010 på initiativ af Annemette Kirkegaard. Se venligst særnummerets Introduktion for detaljer om de syv artiklers tematiske og organisatoriske kontekst.

Vi er glade for, at DMO kan medvirke til en fortsat akademisk bevågenhed på dette vigtige emne for aktuel musikforskning.

På redaktionens vegne, Mads Krogh

	Helmi Järviluoma / Jan Sverre Knudsen Introduction
	Tore Tvarnø Lind Blasphemy Cries over Pussy Riot’s “Punk Prayer” se abstract
	Thomas Solomon Self-censorship as Critique: The Case of Turkish Rapper Sagopa Kajmer se abstract
	Kjetil Klette Boehler How Live Cuban Popular Dance Music Expresses Political Values in Today’s Cuba se abstract
	Ursula Geisler Political Music Censorship: Some Remarks on Nazi Music Regulations 1933-1945 se abstract
	Antti-Ville Kärjä Cultural Politics of Music Censorship in ‘Post-Soviet’ Finland se abstract
	Kristine Ringsager “It Ain’t Shit About the Music!” Discussions on Freedom of Expression in Relation to Rap Music in Social Work se abstract
	Johannes Frandsen Skjelbo Jamaican Dancehall Censored: Music, Homophobia, and the Black Body in the Postcolonial World se abstract

Hent hele særnummeret som pdf

DMO - særnummer om musik som praksis

DMO præsenterer hermed et særnummer om musik som praksis. En sådan forståelse af musik er gennem de seneste årtier blevet stadig mere udbredt i en række af musikfagets discipliner - fra musiketnologien over populærmusikforskning og musiksociologi til den såkaldte new musicology. Herved udfordres andre bestemmelser af musik som fx nodenoteret værk eller klingende form - samtidig med at denne bevægelse i musikfaget kan ses i sammenhæng med tilsvarende i andre human- og samfundsvidenskaber.

I den første af nummerets seks artikler indkredses musikfagets overordende praksisorientering med afsæt i den New Zealandske musikforsker Christopher Smalls begreb om musicking. Gennem nummerets øvrige artikler anlægges en række teoretiske og tematiske perspektiver på forståelsen af musik som hhv. social, emotionel, temporal, spatial og materiel praksis.

Mens forståelsen af musik som praksis er grundigt behandlet i fx engelsksproget forskningslitteratur, så har dette indtil videre kun i mindre grad været tilfældet på dansk, og det er derfor også af denne grund med glæde, at DMO hermed udsender dette særnummer.

God læselyst!

Redaktionen

	Steen Kaargaard Nielsen / Mads Krogh At musikere En praktisk orientering i musikvidenskaben – i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys. se abstract
	Steen Kaargaard Nielsen At skabe en komponist Om kompositionsmusik som kollektiv social praksis eksemplifi ceret ved to britiske cases. se abstract
	Tore Tvarnø Lind Tradition som musikalsk erindringspraksis. se abstract
	Iben Have Musik som kommunikativ emotionel praksis i Armadillo. se abstract
	Nina Gram Musikalsk stedsans En undersøgelse af sansernes betydning for etableringen og erfaringen af stedet. se abstract
	Mads Krogh Mellem ting og sager Musik som materiel praksis – et aktør-netværks-perspektiv. se abstract

Hent hele særnummeret som pdf