|
|
|
|
DMO Special Issue 2022 – European Music Analysis and the Politics of Identity
In the wake of Philip Ewell’s article on “Music Theory and the White Racial Frame,” which focused on US music studies, this special issue examines the politics of identity in European musicology. Given that the methods and canonic repertoire of “music theory’s white racial frame” are mostly European, the intention behind the special issue is to bring forth scholarship that addresses some particularly European formations of musicology that complements and extends the US research on racism, whiteness, and their intersection with categories of gender, sex, ethnicity, and class in music theory. In this special issue, authors examine local, regional—and personal—histories and politics of European music analysis in case studies of Schenkerian and (neo-)Riemannian analysis, specific national formations of music theory, pedagogy, and whiteness, as well as reflections on what Ewell’s critique of music theory might mean in a European context.
Guest editors are Thomas Husted Kirkegaard and Mikkel Vad.
Hent hele særnummeret om European Music Analysis and the Politics of Identity som pdf
DMO Særnummer 2021 Musikkens fællesskaber
Intentionen med dette særnummer af DMO er at præsentere forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af musik og fællesskab. Således giver særnummeret en række svar på, hvordan musik kan fremme fællesskaber, hvordan fællesskaber kan opstå omkring musikken og hvilke sammenhænge, der kan identificeres mellem musik og fællesskab. Særnummeret er initieret af et netværk af videns- og musikinstitutioner i Roskilde og omegn, som udspringer af Roskilde Kommunes musikbystrategi. Netværket består af Roskilde Festival, Professionshøjskolen Absalon, Roskilde Universitet, Rockmuseet Ragnarock, Museet for Samtidskunst, Rytmisk Musikkonservatorium og Musikbiblioteket i Roskilde. I artiklerne undersøges musikkens fællesskaber fra både pædagogiske, sociologiske, antropologiske, psykologiske og musikologiske vinkler og forskelligartede tematikker behandles såsom fællessang under COVID-19 pandemien, musikterapi med demensramte, musikalsk improvisation i børnehaver, kreative ungefællesskaber i klubber, diaspora fællesskaber i Sverige, kollaborativ kreativitet i jazzbands, kvindefællesskaber i musikbranchen og meget mere. Gæsteredaktøren på særnummeret er Mikkel Snorre Wilms Boysen.
Hent hele særnummeret om Musikkens fællesskaber som pdf
DMO vol. 10 2020-2021
1. august 2019 fik Danmark en ny musikprofessor med ansættelsen af Morten Michelsen som professor på Musikvidenskab - Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Denne artikel er en revideret version af hans tiltrædelsesforelæsning der blev afholdt d. 24. september 2019. Artiklen er den første af de løbende udgivelser i DMO vol. 10.
I artiklen ‘Beatopera og beatballet: Rockmusikken og Det Kongelige Teater i årene omkring 1970’ redegør Palle Schantz Lauridsen (KU) for en række musikbegivenheder, der involverer grupperne Ache og The Who. Redegørelsen for begivenhederne, der også involverer studier af anmeldelser og interviews med bandmedlemmer, danner rammen for en bredere diskussion af mødet mellem ungdomskulturen og den borgerlige ‘legitime kultur’, som den kommer til udtryk i mødet mellem rockmusikken og den klassiske musik.
DMO vol. 9 2018-2019
Denne udgave af DMO, vol. 9, består af fem artikler udgivet løbende i 2018 og 2019.
Volume 9 indeholder bidrag fra Tore Tvarnø Lind (KU), Svend Hvidtfelt Nielsen (KU),
Thais Lima Nicodemo (Universidade Estadual de Campina, Brasilien), Mads Krogh (AU)
og Astrid Maaløe (KA-studerende, KU).
Hent hele vol. 9 som pdf
DMO Særnummer 2019 Ny dansk musikvidenskab – i et kort format
Dette særnummer indeholder bidrag fra dimittender fra de musikvidenskabelige uddannelser der alle har deltaget i en skriveworkshop afholdt af DMO i foråret 2019. Forfatterne har efterfølgende samarbejdet med DMO-redaktionen om udarbejdelsen af artiklerne. Formålet med særnummeret er at præsentere musikvidenskabelige undersøgelser i et kort artikelformat, med henblik på at give et indblik i nogle af de forskningsidéer, undersøgelsesresultater, og metodiske greb der florerer i specialer på musikuddannelserne, og som typisk ikke når ud til en bredere læserskare.
Hent hele særnummeret om Ny dansk musikvidenskab som pdf
DMO Særnummer 2018 om musikkens institutioner
Intentionen med dette særnummer af DMO er at præsentere ‘musikinstitutioner’ i al deres bredde. Institutioner leverer fysiske og sociale rammer for musikudøvelse, musikopdragelse og musikproduktion og former vores opfattelser af musik og musikliv, genre, køn, lokalmiljø, musikproduktion, kreativitet og os selv. Der er skrevet meget om musik i Danmark og dansk musik men mindre om de institutioner, som musikken eksisterer indenfor, udføres under og opleves gennem. Vi har med særnummeret ønsket at sætte fokus på musikinstitutioner i vid forstand og på hvorledes forskellige institutionelle rammer fungerer og påvirker musikliv.
Artiklerne behandler så forskellige institutioner som Danmarks Radio, folkemusikkens huse, musikskolerne i Grønland, den danske musikbranche og dens delinstitutioner, opera i Danmark, kirkemusikskolerne, Musikhistorisk Museum og ’sangbogen’ belyst som institution.
Gæsteredaktører på Særnummeret er Charlotte Rørdam Larsen og Anja Mølle Lindelof
Hent hele særnummeret om musikkens institutioner som pdf
|
|